|
Lettelsen var stor, da det mandag d. 1. december blev offentliggjort, at Askerød var blevet fjernet fra Boligministeriets liste over parallelsamfund. Charlotte Birkved, formand for afdelingsbestyrelsen, udtalte: “Det er en fantastisk nyhed. Som afdelingsbestyrelse mærker vi i hverdagen, at Askerød er et område i positiv udvikling. Når vi tager initiativer i fællesskab og for fællesskabet, stiger trygheden og trivslen. Det er det, vi ser resultatet af i dag."
Glæden var også stor i Bæk/-Fosgården, da det samme dag blev offentliggjort, at boligområdet blev fjernet fra Boligministeriets forebyggelsesliste sammen med resten af Albertslund Nord, som også tæller boligafdelingen AB Nord.
Det er stærke beviser på, at målrettede indsatser virker. Fra tryghed og trivsel til uddannelse og fællesskab. Herunder kan du læse mere om de lokale projekter, og samarbejdet bag, der skaber nye muligheder for beboerne.
|